Lynxeye skal sætte Volvos fremtidige, globale brandposition.
- Volvo har i mange år haft en ganske decentraliseret markedsføring og brandbuilding. Nu koncentrerer vi meget af udviklingen af kommunikation og brandarbejdet i hovedkontoret, siger Michael Persson, global markedskommunikationsdirektør for Volvo.
Volvo skal fortsætte med at være en premiumbrand, der konkurrerer med Audi, Mercedes og BMW, men som har sikkerhed for udgangspunkt for sin position. Frem over skal Volvo ikke tale om passiv sikkerhed koblet til ulykker, men snarere om sikkerhed og aktivitet. At en sikker bil giver mulighed for at køre mere lidenskabeligt.
Grundlaget for det nye brandarbejde er skabt. Volvo har selv udarbejdet en målgruppesegmentering og får nu hjælp af bureauet Lynxeye til brandpositionen. I stedet for at henvende sig til dem, som bare vil have en stor, sikker familiebil er hovedmålgruppen bilkøbere i 35 års-alderen, der er meget interesserede i biler, funktionalitet og af at mærket konstant præsenterer nyheder.
- Vores biler er ikke bare sikre, fornuftige og okay. Vi skal også fortælle, at de er best in class, lækkert designede og blandt de bedste premiumbiler i verden. Vi skal vove at være lidt mere kæphøje, siger Michael Persson.
Uddrag fra Dagens Media nr. 13, 2009.